Et regnskab skal give dig svar, ikke bare tal. Du behøver ikke kende alle kontonumre for at få værdi ud af det. Begynd med tre spørgsmål: Tjener virksomheden penge? Kan den betale sine regninger? Og går udviklingen i den rigtige retning?

Når du sammenligner med tidligere perioder og budgettet, bliver regnskabet et praktisk værktøj i hverdagen.

Begynd med resultatopgørelsen

Resultatopgørelsen viser indtægter og omkostninger i en periode. Den ender med et overskud eller et underskud. Kig ikke kun på det sidste tal. Find også ud af, hvor resultatet er skabt.

Følg omsætning, direkte omkostninger og faste omkostninger hver for sig. Hvis omsætningen stiger, mens overskuddet falder, kan indkøbspriserne være steget, salgspriserne være for lave, eller de faste omkostninger være vokset hurtigere end salget.

Sammenlign med samme periode sidste år og med budgettet. En enkelt måned kan være påvirket af ferie, større indkøb eller en faktura, der er bogført på et andet tidspunkt end forventet. Udviklingen over flere måneder giver ofte et mere retvisende billede.

Læs balancen som et øjebliksbillede

Balancen viser, hvad virksomheden ejer og skylder på en bestemt dato. Aktiverne består blandt andet af bankbeholdning, tilgodehavender, lager og udstyr. Den anden side viser egenkapital og gæld.

Se især på penge i banken, kundernes ubetalte fakturaer, varelager og gæld, der snart skal betales. En virksomhed kan have overskud i resultatopgørelsen og stadig være presset, hvis kunderne betaler sent, eller hvis der er bundet mange penge i lager.

Egenkapitalen viser forskellen mellem aktiver og gæld. Hvis den falder, bør du undersøge hvorfor. Det kan skyldes underskud, udlodninger eller andre bevægelser. En negativ egenkapital kræver særlig opmærksomhed, men vurderingen afhænger af virksomhedens samlede forhold.

Overskud er ikke det samme som penge i banken

Resultatet og bankkontoen bevæger sig ikke altid samtidig. Sender du en faktura i juni, kan indtægten høre til juni, selv om kunden først betaler i august. Køber du en maskine, forlader pengene banken med det samme, mens udgiften ofte bliver fordelt over flere år gennem afskrivninger.

Følg derfor likviditeten ved siden af resultatet. Et likviditetsbudget viser, hvornår pengene forventes at gå ind og ud. Det er især nyttigt før løn, moms, skat, ferieperioder og større investeringer.

Fire nøgletal du kan bruge

Nøgletal gør det lettere at se udviklingen, men de skal vurderes i forhold til virksomhedens branche og forretningsmodel.

• Bruttoavance viser, hvor stor en del af omsætningen der er tilbage efter de direkte omkostninger.
• Overskudsgrad viser, hvor stor en del af omsætningen der bliver til resultat fra driften.
• Soliditetsgrad viser, hvor stor en del af aktiverne der er finansieret med egenkapital.
• Likviditetsgrad sammenholder kortfristede aktiver med kortfristet gæld og siger noget om betalingsevnen på kort sigt.

Brug nøgletallene til at opdage ændringer, ikke som facit. En lav likviditetsgrad kan være normal i én branche og et faresignal i en anden.

Se efter bevægelser, du kan forklare

Stiger tilgodehavenderne hurtigere end omsætningen, kan kunderne være blevet langsommere til at betale. Vokser lageret uden en tilsvarende vækst i salget, kan der være varer, som binder unødigt mange penge.

Lav en fast månedlig gennemgang

Sæt en fast tid af til regnskabet hver måned. Gennemgå tallene i samme rækkefølge, og skriv korte forklaringer til de største afvigelser.

• Er omsætningen på niveau med budgettet?
• Har bruttoavancen ændret sig?
• Er der omkostninger, som er vokset uventet?
• Betaler kunderne til tiden?
• Er der penge nok til de kendte betalinger de næste måneder?
• Er moms, løn og andre frister med i likviditetsplanen?

Er du i tvivl om et bestemt tal, kan du begynde med vores forklaring af hvad balancesum betyder. Du kan også få hjælp til regnskab, hvor vi gennemgår tallene med dig i et sprog, der er til at forstå.

Lad os tage en uforpligtende samtale, hvis du vil bruge regnskabet mere aktivt i din virksomhed.