Balancesummen er den samlede regnskabsmæssige værdi af virksomhedens aktiver på en bestemt dato. Fordi en balance altid skal stemme, er balancesummen samtidig lig med summen af egenkapital og gæld.
Tallet giver et billede af virksomhedens størrelse i regnskabet, men det fortæller ikke alene, om virksomheden har en sund økonomi. En høj balancesum kan både dække over solide aktiver og over store beløb, der er bundet i lager eller ubetalte fakturaer.
Et enkelt eksempel
Forestil dig en virksomhed med 100.000 kroner i banken, 200.000 kroner til gode hos kunder og udstyr, som står til 300.000 kroner i regnskabet. Aktiverne er tilsammen 600.000 kroner. Virksomhedens balancesum er derfor 600.000 kroner.
På den anden side af balancen skal der også stå 600.000 kroner. Beløbet kan for eksempel være fordelt på 250.000 kroner i egenkapital og 350.000 kroner i gæld. Aktiverne viser, hvad virksomheden har bundet pengene i. Egenkapital og gæld viser, hvordan aktiverne er finansieret.
Hvilke poster indgår i balancesummen?
Aktiver bliver normalt opdelt i anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Anlægsaktiver er værdier, virksomheden forventer at bruge i længere tid. Omsætningsaktiver bliver typisk solgt, brugt eller betalt inden for en kortere periode.
- Anlægsaktiver kan være maskiner, biler, inventar, software og ejendomme.
- Omsætningsaktiver kan være varelager, tilgodehavender hos kunder og penge i banken.
Det er de bogførte værdier, der indgår i balancen. De kan være påvirket af afskrivninger og andre regnskabsmæssige vurderinger. Derfor er balancesummen ikke nødvendigvis det beløb, virksomheden kunne få ved at sælge alle sine aktiver.
Balancesum er ikke virksomhedens salgspris
Balancesummen kan ikke bruges som en direkte værdiansættelse af virksomheden. Omdømme, kundeaftaler, medarbejdernes erfaring og fremtidig indtjening kan have stor betydning for en køber, selv om de ikke står som selvstændige beløb i balancen.
Det modsatte kan også være tilfældet. Et aktiv kan stå til en regnskabsmæssig værdi, som er højere eller lavere end den pris, det kan sælges til her og nu. Hvis du vil vide, hvad virksomheden er værd ved et salg, kræver det derfor en særskilt vurdering.
Hvorfor er balancesummen vigtig?
Balancesummen indgår blandt andet i vurderingen af virksomhedens størrelse efter årsregnskabsreglerne. Her bliver den set sammen med nettoomsætning og antal ansatte. De konkrete grænser afhænger af de gældende regler og virksomhedens forhold.
Banker og andre långivere ser også på balancen. De vurderer ikke kun størrelsen, men også hvilke aktiver virksomheden har, hvor hurtigt de kan omsættes til penge, og hvor meget gæld der forfalder på kort sigt.
Sådan læser du udviklingen
Sammenlign balancesummen over flere perioder. Hvis den vokser, bør du finde forklaringen. Væksten kan skyldes nye investeringer, et større lager eller flere tilgodehavender. De tre forklaringer har meget forskellig betydning for likviditeten.
Se også på finansieringen. En voksende balancesum kan være et sundt tegn, hvis virksomheden investerer fornuftigt og har en passende egenkapital. Den kan være mere bekymrende, hvis væksten hovedsageligt er finansieret med kortfristet gæld.
Tal du bør læse sammen med balancesummen
- Egenkapitalen viser den del af aktiverne, som ikke er finansieret med gæld.
- Likvide beholdninger viser, hvor mange penge virksomheden har til rådighed på balancedagen.
- Tilgodehavender viser, hvor meget kunderne endnu ikke har betalt.
- Kortfristet gæld viser de forpligtelser, der skal betales inden for kortere tid.
- Resultatet viser, om virksomheden har haft overskud eller underskud i perioden.
Hvis du vil se tallene i en større sammenhæng, kan du læse vores guide til hvordan du læser et regnskab. Hos Kompas Regnskab kan vi også hjælpe med regnskabsservice, så du både får styr på tallene og forklaringen bag dem.
Book et uforpligtende møde, hvis du ønsker et bedre overblik over din balance.
