Et årsregnskab samler virksomhedens økonomi for et afsluttet regnskabsår. Det viser, hvad virksomheden har tjent og brugt, hvad den ejer, hvad den skylder, og hvordan egenkapitalen har udviklet sig.

Årsregnskabet er en del af virksomhedens årsafslutning. Det bruges af ledelsen, ejerne, banken og i nogle virksomheder også af Erhvervsstyrelsen. Det præcise indhold afhænger af virksomhedsformen og den regnskabsklasse, virksomheden hører til.

Årsregnskab og årsrapport er ikke helt det samme

Ordene bliver tit brugt som synonymer, men der er en forskel. Årsregnskabet er de økonomiske opgørelser, især resultatopgørelsen, balancen og de tilhørende noter.

Årsrapporten er det samlede dokument, der bliver indsendt og offentliggjort for de virksomheder, der har pligt til det. Ud over årsregnskabet kan den blandt andet indeholde ledelsespåtegning, ledelsesberetning og en erklæring fra revisor. Kravene varierer efter regnskabsklasse.

Hvad indeholder et årsregnskab?

De fleste årsregnskaber bygger på disse dele:

• Resultatopgørelsen viser indtægter og omkostninger i løbet af året og ender med årets resultat.
• Balancen viser virksomhedens aktiver, egenkapital og gæld på balancedagen.
• Noterne forklarer udvalgte poster og den regnskabspraksis, der er brugt.
• Egenkapitalopgørelsen viser bevægelser i egenkapitalen, når den skal med efter reglerne.
• En pengestrømsopgørelse kan være påkrævet for større virksomheder og kan også bruges frivilligt af andre.

Ikke alle virksomheder skal have alle dele med. En lille virksomhed i regnskabsklasse B har andre krav end en stor virksomhed i regnskabsklasse C.

Hvem skal indsende en årsrapport?

Kapitalselskaber som ApS og A/S skal som udgangspunkt indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Det samme gælder flere andre virksomheder med begrænset ansvar. Fristen og indholdskravene afhænger af virksomhedstypen og regnskabsåret.

En enkeltmandsvirksomhed skal normalt ikke indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Ejeren skal stadig udarbejde et skatteregnskab og oplyse virksomhedens resultat til Skattestyrelsen. Det er derfor forkert at antage, at en enkeltmandsvirksomhed slet ikke skal afslutte sit regnskab.

Fra den løbende bogføring til det færdige regnskab

Et godt årsregnskab begynder længe før årets sidste dag. Hvis bogføringen er opdateret og afstemt hver måned, bliver årsafslutningen langt mere overskuelig.

Ved afslutningen bliver der typisk arbejdet med:

• Afstemning af bank, kunder og leverandører.
• Kontrol af moms, løn og andre indberetninger.
• Opgørelse af lager, hvis virksomheden har varer.
• Periodisering af indtægter og omkostninger, der vedrører det rigtige år.
• Afskrivning på udstyr, biler og andre anlægsaktiver.
• Dokumentation af tilgodehavender, gæld og andre balanceposter.
• Beregning og bogføring af skat, når det er relevant.

Manglende bilag og uafstemte konti skaber ekstra arbejde. Jo tidligere forskellene bliver fundet, jo lettere er de normalt at forklare.

Hvad kan du bruge årsregnskabet til?

Årsregnskabet dokumenterer det afsluttede år, men det kan også bruges fremadrettet. Sammenlign omsætning, omkostninger og resultat med sidste år. Se, om kunderne betaler langsommere, om lageret vokser, eller om gælden er steget.

Banken kan bruge regnskabet, når virksomheden søger finansiering. Ledelsen kan bruge det til budget og investeringer. Ejerne kan se, om indtjeningen og kapitalen udvikler sig som forventet.

Vil du bruge tallene aktivt, kan du læse vores guide til hvordan man læser et regnskab.

Få hjælp til årsafslutningen

Hos Kompas Regnskab kan vi stå for den løbende bogføring, afstemningerne og klargøringen af materialet. Vi kan også samarbejde med virksomhedens revisor, når der skal afgives en erklæring.

Læs mere om hjælp til årsregnskab, eller book et uforpligtende møde, hvis du vil have en plan for den næste årsafslutning.