Bogføring i din enkeltmandsvirksomhed

Når du driver en enkeltmandsvirksomhed, er det dig, der har ansvaret for bogføringen. Det er lovpligtigt, og det er dit eget overblik over, om forretningen hænger sammen. Men for mange selvstændige er bogføringen også det, der altid ryger nederst på prioriteringslisten, fordi der er vigtigere ting at tage sig af lige nu. Problemet er, at “lige nu” bliver til uger, og pludselig sidder man med tre måneders bilag, der skal sorteres og bogføres.

Hos Kompas Regnskab hjælper vi enkeltmandsvirksomheder med at holde bogføringen ajour, så du ikke ender i den situation.

Hvad loven kræver af dig

Alle virksomheder i Danmark, uanset størrelse, har pligt til at bogføre deres transaktioner. For en enkeltmandsvirksomhed betyder det, at du løbende skal registrere alle dine indtægter og udgifter og opbevare bilag i mindst fem år.

Omsætter din virksomhed for mere end 50.000 kr. om året, skal du momsregistreres. Afhængigt af din omsætnings størrelse indberetter du moms enten kvartalsvis eller halvårligt. Det er frister, der skal overholdes, og fejl i momsindberetningen kan give bøder.

Fra 1. januar 2026 er der kommet nye regler til. Har din enkeltmandsvirksomhed en nettoomsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår, skal du benytte et digitalt bogføringssystem, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen. Det gælder omkring 118.000 personligt ejede virksomheder i Danmark, og for mange har det betydet en omstilling fra regneark og papirbilag til et egentligt bogføringsprogram.

Bogføring i praksis

Bogføring i en enkeltmandsvirksomhed er i bund og grund den løbende registrering af alt, hvad der bevæger sig økonomisk i din virksomhed. Det dækker registrering af køb og salg, udstedelse og håndtering af fakturaer, afstemning af din bankkonto mod det, der er bogført, momsberegning og indberetning, samt organisering og opbevaring af bilag.

Mange tænker, at det er overskueligt, og det kan det også være, så længe det gøres løbende. Men det kræver en disciplin, som mange selvstændige har svært ved at opretholde, fordi de har nok at se til med kunder og drift. Og når bogføringen først kommer bagud, er det en tidskrævende opgave at indhente det tabte. Billag skal genfindes, transaktioner skal rekonstrueres, og der er risiko for fejl.

Det er præcis den situation, vi ser mange kunder komme ud af, når de vælger at overlade bogføringen til os. Ikke fordi de ikke kan selv, men fordi de foretrækker at bruge deres tid og energi på det, de er bedst til.

Bogføring for enkeltmandsvirksomheder hos Kompas Regnskab

Vi tilbyder bogføring, der er tilpasset din virksomheds størrelse og behov. Har du få transaktioner om måneden, kan vi klare det hurtigt og effektivt. Har du en virksomhed med mange fakturaer, underleverandører og momsindberetninger, skalerer vi indsatsen derefter. Du betaler for det, du bruger.

Vi sørger for, at alt er registreret korrekt og til tiden, at moms indberettes inden fristen, og at du altid har et opdateret billede af din virksomheds økonomi. Vi holder dig også informeret, hvis vi ser noget, der bør adresseres, hvad enten det er en udgift, der er bogført forkert, eller et fradrag, du ikke har fået med.

Har du brug for en bogholder, der forstår din hverdag som selvstændig? Så ring til os på +45 50 65 10 10 eller kontakt os for en uforpligtende snak. Du kan også læse mere om kravene til regnskab i en enkeltmandsvirksomhed.

Brug for hjælp?

Indtast dit nummer herunder, så ringer vi dig op.

Profile image
DK flag
Dygtige og flinke bogholdere

Et bogholderfirma du kan stole på

Hos Kompas Regnskab, tror vi på en personlig tilgang. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder og tilpasser vores ydelser til deres unikke behov. Vi forstår, at hver virksomhed er forskellig, og derfor fortjener hver virksomhed en skræddersyet løsning.

Vi går en ekstra mil for at sikre, at dit regnskab er fejlfrit, effektivt og leveret til tiden. Vi navigerer i komplekse finansielle landskaber, så du kan fokusere på det, du gør bedst – at drive din virksomhed.