Hvad er bogføring?
Bogføring er den løbende registrering af virksomhedens økonomi. Hver gang virksomheden sælger noget, køber ind, betaler eller modtager penge, skal transaktionen registreres og kunne dokumenteres med et bilag.
Det er disse registreringer, regnskabet bygger på. Når bogføringen er ajour og afstemt, kan du følge økonomien, indberette moms og gøre materialet klar til årsafslutningen.
Hvad bliver registreret i bogføringen?
Bogføringen omfatter blandt andet salgsfakturaer, leverandørregninger, bankbetalinger, løn, renter og andre indtægter og udgifter. Hver post får en dato, et beløb og en konto, som viser, hvilken type aktivitet der er tale om.
Bilaget er dokumentationen bag posten. Det kan være en faktura, en kvittering, en kontrakt eller en anden opgørelse, der forklarer, hvorfor virksomheden har modtaget eller betalt beløbet.
Et enkelt eksempel
Virksomheden sender en faktura på 10.000 kroner plus moms. Bogføringen registrerer salget, salgsmomsen og det beløb, kunden skylder. Når kunden betaler, registreres betalingen, og kundens åbne post bliver udlignet.
Når virksomheden køber en computer, registreres udgiften sammen med den relevante moms og leverandørens bilag. Hvordan købet skal placeres i regnskabet, afhænger blandt andet af beløbet og brugen. Derfor er korrekt kontering vigtig.
Hvorfor bruger man flere konti?
Kontiene organiserer bogføringen, så forskellige typer indtægter, udgifter, aktiver og gæld ikke bliver blandet sammen. En kontoplan er virksomhedens oversigt over disse konti. Den gør det muligt at se, hvad pengene er brugt på, og hvordan virksomhedens økonomi hænger sammen.
I de fleste regnskabssystemer bliver hver transaktion registreret med en modpost. Det kaldes dobbelt bogføring. Når en kunde betaler, bliver bankkontoen for eksempel forøget, mens kundens tilgodehavende bliver reduceret. Metoden hjælper med at holde regnskabet i balance.
Bogføring og regnskab er ikke det samme
Bogføringen er de enkelte registreringer gennem året. Regnskabet samler og bearbejder tallene, så du kan se resultat, aktiver, gæld og udvikling. Hvis bogføringen mangler bilag eller ikke er afstemt, bliver regnskabet tilsvarende usikkert.
Afstemning finder fejl og mangler
Ved en afstemning sammenligner du bogføringen med en ekstern opgørelse. Bankkontoen sammenlignes med kontoudtoget, kundesaldoen med åbne fakturaer og momskontoen med indberetningen. Forskelle skal undersøges, så den samme fejl ikke bliver ført videre til næste periode.
Hvor ofte bør du bogføre?
Hyppigheden afhænger af antallet af transaktioner og virksomhedens behov. En mindre virksomhed kan måske arbejde ugentligt, mens en virksomhed med mange betalinger har brug for en daglig rutine. Det vigtigste er, at bilag og afstemninger ikke bliver skubbet så længe, at overblikket forsvinder.
- Saml bilag løbende i én aftalt kanal.
- Bogfør på faste dage og brug ens beskrivelser.
- Afstem banken og gennemgå åbne kunde og leverandørposter.
- Kontrollér moms og usædvanlige posteringer før indberetning.
- Følg op på manglende bilag med det samme.
Opbevaring og digital bogføring
Skattestyrelsen oplyser, at bilag som udgangspunkt skal gemmes i fem år efter regnskabsårets udløb. De må gerne gemmes elektronisk. Kravene til digitale bogføringssystemer er blevet indført trinvist og afhænger blandt andet af virksomhedens form og størrelse.
Du kan læse mere om den praktiske løsning på siden om digitalt bogholderi.
Skal du bogføre selv eller få hjælp?
Du kan selv stå for bogføringen, hvis du har tid, viden og en fast rutine. Når mængden vokser, eller du mangler et aktuelt overblik, kan professionel hjælp frigøre tid og skabe en mere stabil proces. Se, hvad vores hjælp til bogføring kan omfatte, eller kontakt os for en uforpligtende samtale.



